"Det var slet ikke meningen, jeg ville stjæle ham.

 

Men da han kløede sig i nakken, fik jeg også bare sådan brug for at gøre det. Klø ham i nakken.

 

Selvom fingrene, der kun lige nøjagtigt havde en funktion, måske også havde noget med det at gøre.

 

Det mindede mig i hvert fald om de ni sutter i økologisk naturgummi i skuffen derhjemme.

 

De ni sutter i økologisk naturgummi jeg købte i Matas en dag for at få de andre i butikken til at tro, at jeg har noget at bruge ni sutter i økologisk naturgummi til.

 

Sådan et par stykker?

 

Jeg tænkte faktisk også på, om I har noget af det der økologiske Baby Balm med havre og kokus fra Kreas?

 

Det var ikke kun til ekspedienten, men også alle de andre i køen.

 

Og nu virker det fjollet ikke at bruge dem. De ni sutter.

 

Men jeg kan jo ikke gøre det.

 

Jeg tror netop, han havde lært at gå. De langsomme bevægelser når han skulle flytte hånden til nakken fra siden af klapvognen.

 

Det gjorde det nemt for mig.

 

Jeg gik bare. Blikket lige frem, retningen tilfældigt mod ham. Da han var inden for rækkevidde var det bare at stikke hænderne målrettet under armhulerne på ham, løfte og fortsætte den fremadrettede gang.

 

Lidt tungere end beregnet. De faste lår.

 

Det var først, da jeg holdt hans stive krop frem for mig, jeg kom til at tænke over, hvad jeg nu skulle gøre. De ni sutter virkede pludselig lidt ligegyldige.

 

Han begyndte at sige lyde. Varsle lyde, der kunne bliver et problem for mig, tænkte jeg.

 

Jeg tænkte, at han skulle vendes om. Jeg skulle have vendt ham om. Og det var først der, jeg så, hvordan han så ud. Da jeg vendte ham om, ham jeg lige havde stjålet ved en fejl.

 

Hans nakke passede lige i hånden på mig, og hans mave om mit bryst. Hånden op og ned ad ryggen og de vuggende bevægelser helt af mig selv. Jeg tror også, jeg hviskede noget til ham. Såså. Eller Shhh måske. Lille skat.

 

Det man skal sige. Det sagde jeg".

​

"Det var slet ikke meningen, jeg ville stjæle ham" af Rebekka Boyding.