Den Danske Scenekunstskole
REBEKKA BOYDING dramatiker
De kort vi er givet blev skrevet til Rose Marie Lerstrups afgangsprojekt om publikumsinteraktion på Den Danske Scenekunstskole.
"Lige nu ser I intet andet end en væg. Højest skyggerne på den. I er blevet tvunget til at sidde der. Jeg kan vise jer hvad som helst, fortælle jer hvad som helst. Bruge det, jeg ved om jer til at fortælle det, I gerne vil høre, så I aldrig bliver kritiske over for mig, så I aldrig behøver tænke over, hvorfor I sidder der, eller hvor I kunne sidde i stedet.
Hulelignelsen handler ikke om de oplyste, der prøver at få de underoplyste fri fra skyggespillet og op i den fulde virkelighed, men om techgiganter, der prøver at få alle tilbage i hulerne. Dommedag er ikke Gud, der tilgiver og deler os, men Facebook, Twitter, Google, Instagram og Elon Musk på række, der vurderer, om du har været en god borger, om vi har en plads til dig her i vores samfund."
Uddrag fra De kort vi er givet af Rebekka Boyding.