"Derfra er det kun blevet sværere at være alene, eller holde alting ude i hvert fald, uanset hvor mange gange, jeg tæller klinkerne, eller hvor god jeg er til at hoppe forbi stregerne. Det eneste, der bliver, hvor det er, er øjnene i kloarken, jeg ikke længere er bange for, fordi jeg har lært, at det i virkeligheden er øjnene, jeg ikke kan regne ud, hvor er, der er farlige."

​

Uddrag fra "Alt bliver ved med at være bordeauxrødt" af Rebekka Boyding.